Vi udvider vores netværk med et nyt padelnetværk
Hos HH Elite arbejder vi hele tiden på at skabe værdi for vores samarbejdspartnere. Derfor er vi glade for nu at kunne præsentere et helt nyt initiativ; HH Elite Padelnetværk, som vi har udviklet i samarbejde med vores netværkspartner Beierholm og Smash Padelcenter.
Padelnetværket er et eksklusivt tilbud til vores sponsorer og bliver et aktivt supplement til vores eksisterende morgenmøder. Her kombinerer vi motion, fællesskab og netværk i uformelle rammer, hvor der er god tid til både den gode snak og nye relationer.
Vi tror på, at de stærkeste relationer ofte opstår, når man mødes på en anden måde end omkring et mødebord. Derfor ønsker vi med padelnetværket at skabe et forum, hvor vores samarbejdspartnere kan lære hinanden endnu bedre at kende – uanset om man er erfaren padelspiller eller aldrig har stået med et bat i hånden.
"Vi ønsker hele tiden at udvikle vores netværk og skabe nye muligheder for vores sponsorer. Vores morgenmøder er fortsat en vigtig del af netværket, men vi oplever også en stigende interesse for mere aktive og uformelle arrangementer. Padel er en oplagt ramme, fordi det skaber nærvær, smil og gode samtaler, og det er ofte dér, de stærkeste relationer opstår," siger administrerende direktør Simon Henriksen.
Vi er stolte af, at Beierholm har været med til at udvikle konceptet, og at Smash Padel danner rammen om arrangementerne. Sammen ønsker vi at skabe en netværksoplevelse, hvor fællesskab, relationer og forretning går hånd i hånd.
Padelnetværket er endnu et skridt i vores ambition om at tilbyde et erhvervsnetværk, der skaber værdi langt ud over kampene på håndboldbanen.
Vi glæder os til at byde vores samarbejdspartnere velkommen til de første kampe på padelbanen efter sommerferien.
