To point er kravet mod et af de andre hold i den kedelige ende af Kvindeligaen - foto Arendina de Jong
Når HH Elite løbet ind i Forum Horsens onsdag lidt før 19.00, er kravet en sejr. Aarhus United ligger lige over HH Elite i tabellen, og hvis onsdagens modstander skal hentes inden kvalifikationsspillet begynder, er der kun en sejr, der tæller. Desværre har HH Elite i denne sæson været meget svingende i præstationerne, så vi må håbe at det bliver en af de kampe, hvor spillerne og træner Claus Mogensen får tingene til at spille optimalt.
Onsdagens modstander Aarhus United har haft en særdeles turbulent sæson, der startede med en trænerfyring og en omorganisering af hele klubben. Det er efter en gang hårdt arbejde lykkes for klubben at skaffe midler til at fortsætte driften og se fremtiden i møde med et positivt sind. En styregruppe, med bl.a. den tidligere HH Elite træner Bjarne Jacobsen, har fået gang i det lokale erhvervsliv, og det betyder, at man også i årene fremover er i stand til at byde på elitehåndbold på kvindesiden i Århus.
Et hurtigt kig på tabellen viser at dagens to kamphaner ligger på henholdsvis 11. og 12. pladsen, og ingen af holdene har udsigt til at skulle spille med i slutspillet mellem de otte bedste hold i Kvindeligaen. I HH Elites tilfælde er det en matematisk umulighed og for Århus United skal der på det nærmeste ske mirakler. Derfor må de to klubber sammen med Bjerringbro og to andre bundhold se frem til at kæmpe for en plads på første klasse igen til næste år, hvor HH Elite har oprustet meget, så der igen til næste år kan være en rimelig mulighed for at komme blandt de klubber, der skal i slutspillet.