Team Esbjerg blev for stor en mundfuld - fotos Jan Palle Justesen
HH Elite bød Team Esbjerg op til dans i Forum Horsens søndag aften. Gæsterne blev mødt af hele to mandsopdækninger fra start, nemlig Henny Reistad og Michala Møller, som begge blev forsøgt neutraliseret af HH Elite forsvaret.
I angrebet måtte HH Elite undvære Fanny Elovson, der forstuvede sin fod under træning tidligere på ugen. Men alligevel flød angrebsspillet virkeligt flot halvlegen igennem og til pausen var gæsterne kun foran med 1 enkelt mål, 17-18.
Anden halvleg startede som første sluttede, bl.a. med flotte redninger af indskiftede Mathilde Bisgaard i målet. Med 20 minutter tilbage viste måltavlen 19 - 20 i Team Esbjergs favør, her blev HH Elite ramt af to udvisninger i forlængelse af hinanden og det var Team Esbjergs signal til at trække fra. De sidste 20 minutter vandt gæsterne med 17 - 7, hvor kræfterne slap op for hjemmeholdet.