Svær sæsonstart i hovedstaden for HH Elite - foto Arendina de Jong

05.09.24

Årets første turneringskamp bliver mod et af de hold HH Elite skal kæmpe om en plads i slutspillet med. Modstanderen hedder København Håndbold, og i modsætning til HH Elite, der tabte til suveræne Esbjerg, er københavnerne videre i pokalen. Modstanderen var også lang lettere i form af studenterklubben JAI fra Århus. De optræder til dagligt i 3. division.

HH Elite blev matchet hårdt, og det kan være en stor fordel i lørdagens kamp i København. Det nye hold viste glimrende takter i kampen mod de danske mestre fra Esbjerg, og kan det opføres til årets første turneringskamp er det ikke umuligt at Horsensholdet tager en sejr med hjem i bussen lørdag aften. Alt tyder på, at det bliver tæt.

Sidste sæson er der en del uro i København Håndbold, men den tidligere mangeårige landsholdsspiller Bo Spellerberg fik bragt ro på tingene i Københavnerklubben. Lørdag skal han og Claus Mogensen på Horsensbænken spille mastermind med den lille runde. Så er det op til spillerne at udføre trænernes planer på banen.

Næste hjemmekamp for HH Elite er i Forum Horsens hvor Ringkøbing kommer på besøg. Det bliver en spændende kamp mod Ringkøbing. Den kamp spilles onsdag d. 11. september. Kampen starter kl. 19.00, men kom i god tid og lær de nye spilleres navne at kende inden det går løs. Det kunne godt ligne en hjemmesejr.