Svær kamp i Ikast venter HH Elite - foto Arendina de Jong og Jan Palle Justesen
Det var ikke den bedste start, HH Elite fik på årets slutspil i Bambuni kvindeligaen, men ingen havde regnet med en sejr over Odense Håndbold, og så endda på den påtvungne hjemmebane i Kolding, hvor der ikke var mulighed for at skabe den fabelagtige stemning, HH Elite har været begavet med i de sidste hjemmekampe i grundspillet. Odense kunne uden at anstrenge sig synderligt drage mod Fyn med en 30 – 21 sejr.
Det er ikke en særligt meget lettere modstand der venter HH Elite, når Ikast står på den modsatte banehalvdel. Fine resultater i Champions League og et stjernespækket hold har giver Ikast fjerdepladsen i ligaen og et enkelt point med over i slutspillet. Uldjydernes første kamp i Vindernes Slutrunde var på udebane mod Viborg, og det blev til en sejr på 40 – 37.
Hos Ikast er det især værd at lægge mærke til stortalentet Julie Scaglione, der stille og roligt bliver fast starter på Helle Thomsens kvindelandshold. Ud over hende er der gensyn med den tidligere cheftræner i HH Elite Claus Mogensen, der overtog chefposten midt i sæsonen, da det kom til et trænerskift i Ikast. Det er også værd at kigge godt efter Stine Skogrand, Jamina Roberts og keeper Amalie Milling.
Kampen i Ikast bliver fløjtet op 18.30 og kan ses direkte på TV2 sport.
Peter Møller Troelsen, journalist (DJ)
