Sæsondefinerende kamp i Ålborg - foto Arendina de Jong og Jan Palle Justesen

14.02.25

Det er et ægte bundopgør, HH Elite går ind til lørdag eftermiddag, når bussen har bragt holdet til Ålborg. Her venter det øjeblikkelige bundhold EH Ålborg. På pladsen lige over Ålborg ligger de lokale heltinder, og et nederlag i lørdagens gyser vil betyde, at HH Elite ligger sidst i Kvindeligaen, og skal være på vagt mod nedrykningsspøgelset.

Omvendt vil en sejr give lidt luft i kampen mod den truende nedrykning. Faktisk vil HH Elite med en sejr kunne katapultere sig adskillige pladser op i tabellen, der er delt i to. De syv første hold er stort set sikker på at komme med i slutspillet, og de syv øvrige kæmper mod nedrykning og en enkelt plads i slutspillet. I øjeblikket ligger Silkeborg/Voel på den slutspilsgivende ottendeplads, men de er kun to point foran HH Elite, Bjerringbro og Århus. Et point foran den trio ligger Ringkøbing og Skanderborg, så intet er afgjort endnu med ni kampe tilbage i grundspillet.

Onsdag aften spiller HH Elite på hjemmebane mod lokalrivalerne fra Skanderborg, der har haft det svært siden EM pausen i december, og i den kamp må HH Elite nok påtage sig favoritrollen. En sejr i Ålborg og endnu en sejr mod Skanderborg vil være komfortabelt for de gulblusede, så mød op onsdag aften til et spændende lokalopgør