Odense venter i en næsten umulig opgave på udebane - fotos Arendina de Jong og Jan Palle Justesen

05.05.26

Det var en stor overraskelse, at Odense tabte til Ikast i forrige runde og dermed har mistet førstepladsen i slutspilsgruppen. En andenplads betyder, at Esbjerg venter i semifinalen, og dem er der ingen hold, der ønsker at møde før i finalen. Hvis Odense skal vinde puljen, er det nødvendigt at slå HH Elite i tirsdagens kamp, og meget ser ud til at gå i den retning.

I weekenden spillede HH Elite hjemme mod Ikast, og det var en kamp totalt renset for spænding. Hjemmeholdet hold fast indtil 8-8, men så var det også slut med jævnbyrdigheden. Ikast gik til pausen med en sikker 19-10 føring, og så hjalp det kun kosmetisk, at hjemmeholdet vandt anden halvleg med  et enkelt mål.

Det har været en lang sæson for HH Elite med flere skader til nøglespillerne, og med en sommerpause ventende lige om hjørnet, er man begyndt at kigge frem mod næste sæson, hvor der er en stor udskiftning at se hen til. Mange nye spillere, flere fra egen ungdomsafdeling, giver en vanskelig opgave til trænerteamet, men håbet er lysegrønt og ambitionen for næste år er den samme, som den var i år. Slutspillet.

Kampen kan følges på TV2 Sport fra kl. 18.30