Mulighed for sæsonens første sejr fredag i Jysk Arena i Silkeborg. - foto Arendina de Jong
En lidt skæv start på sæsonen for den nye træner Claus Mogensen og hans nykonstruerede hold kan rettes lidt op med en sejr over Silkeborg/Voel på fredagens udebanekamp. I pokalturneringen vandt HH Elite sikkert over fredagens modstander, der slet ikke var forberedt på HH Elies brug af at spille 7 mod 6.
HH Elite har tabt meget knebent til Viborg på udebane og har fået en på skrinet, da Champions League deltagerne fra Ikast var forbi Forum Horsens. Silkeborg startede Kvindeligaen med et overraskende stort nederlag til Sønderjyske, men fik sæsonens første sejr da de spillede mod Ringkøbing.
Der er mange nye ansigter i HH Elites trup til denne sæson, og det tager erfaringsmæssigt en tid at få tingene til at fungere, både med mange nye ansigter på banen og på bænken. Måske det hele går op i en højere enhed fredag aften i Silkeborg. Kampen spilles kl. 18.30, og hvis du agter at bruge din fredag aften på at støtte byens håndboldstolthed, så foregår det i Jysk Arena, der ligger ved siden af fodboldstadion i Silkeborg.