HH Elite møder stærk modstander i Esbjerg - foto Arendina de Jong og Jan Palle Justesen
HH Elite står onsdag aften overfor en af sæsonens største udfordringer, når kampen fløjtes i gang kl. 18.30 i Blue Water Dokken.
Team Esbjerg har fået en stærk start på sæsonen og er fortsat ubesejret, og har scoret hele 165 mål i de første fem ligakampe. Derfor venter der HH Elite en vanskelig opgave, når de skal møde et af Dansk håndbolds absolut tophold.
HH Elite kommer dog med selvtillid efter den seneste sejr på 26-23 mod EH Aalborg. Der leverede HH Elite en stærk indsats. Og det skal holdet fortsætte med, hvis de skal have en chance for at slå Team Esbjerg.
Skal stå stærkt defensivt, og kører på offensivt
Hvis Horsens skal have mulighed for at kunne slå favoritterne, skal de kunne stå som en mur i forsvaret og begrænse Esbjergs mulighed for at kunne løbe kontra da 20% af deres mål kommer derfra. Og samtidig skal HH Elite selv turde at kører direkte mod mål, når mulighederne opstår.
Mulighed for at overraske
HH Elite har tidligere vist, at holdet kan spille lige op med de bedste, senest holdene mødte hinanden på Esbjergs hjemmebane, meget tæt kamp men som endte med en sejr til Team Esbjerg, der vandt med to 30-28 lige de sidste minutter.
Hvis Horsens kan holde sig tæt på hjemmeholdet gennem kampen og minimere antallet af tekniske fejl, kan de sidste 10 minutter blive afgørende for holdet. En gentagelse af den tætte kamp fra sidst vil give HH Elite en rigtig god mulighed for at skabe en overraskelse.
Der venter derfor en spændende kamp for HH Elite, som får mulighed for at måle sig med et af landets bedste hold.
Tekst: Asna Kadic, erhvervspraktikant
