HH Elite i favoritrollen - foto Jens Erik Jessen

06.02.24

Det er Kvindeligaens absolutte bundhold, HH Elite møder i Bavnehøjhallen onsdag aften. Indtil videre er det blevet til lutter nederlag for Ajax København, der med ligaens mindste budget og en meget tynd trup, har haft det overordentlig vanskeligt i sæsonen 2023/24.

I de foreløbigt fem kampe, HH Elite har spillet i denne halvsæson, er det blevet til nederlag til Odense og Esbjerg. Helt som forventet og så blev det også til et stort nederlag til Silkeborg/Voel, et hold der var muligheder for at få point med hjem fra. Sejrene over Viborg og Bjerringbro har lunet og når kampen i København er færdig på onsdag kl. 20.15, skal der meget gerne være to point mere på kontoen hos træner Claus Mogensen og hans tropper.

Emily Stang Sando er i lykkelige omstændigheder og er derfor stoppet som spiller i HH Elite. I stedet for har man hentet den tidligere verdensmester, brasilianske Mayssa Pessaro til holdet i den resterende del af sæsonen. Hun skal danne keeperduo med Mathilde Bisgaard, der har gjort det fremragende i sin første sæson som seniorspiller. Det bliver spændende at følge Mayssa Pessoa i sæsonens sidste kampe.

Hvis du alligevel er i hovedstaden onsdag, så fløjtes kampen op kl. 18.30 i Bavnehøjhallen.