HH elite henter fløjspiller
HH Elite sikre sig teknisk dygtig venstrefløj
Venstrefløj Mette Lassen støder til truppen pr 1/7. Med Camilla Sommer og Kathrine Kubicki på skadeslisten med henholdvis springerknæ og operation af ledbånd. Er vi glade for, at kunne præsentere Mette Lassen som ny spiller i den gule HH trøje. Mette har i de sidste sæsoner spillet en meget fremtræden rolle på Fredericias 1 div hold, hvor hun har været yderst målfarlig.
Henrik Okkerstrøm siger om tilgangen af Mette Lassen “ I Mette får vi en rigtig teknisk dygtig fløj, som har mange kompetencer i begge ender af banen. Med både Sommer og Kubicki ude, har vi sonderet markedet og set på hvilken fløjprofil vi mener vil passe bedst ind på holdet. Samt danne en stærk og varierende trio med Sommer og Kubicki, når de er tilbage, hvor de alle 3 kan byde ind med forskellige kompetencer. Det er vi sikre på vi har fået i Mette.
“Jeg har spillet mange kampe mod HH Elite, og har altid været imponeret over klubbens engagement og den opbakning der er omkring holdet. Jeg har nu fået mulighed for at bruge mere tid på håndbold, og da muligheden for at komme til HH Elite bød sig, så var jeg ikke i tvivl. Det er en stærk trup og et spændende projekt, som jeg glæder jeg mig til at blive en del af og ikke mindst at yde det bedste for” udtaler Mette Lassen
Mette har tidligere spillet for blandt andet skanderborg og Sønderjyske Håndbold.