HH Elite byder stregspiller Line Skak Nielsen velkommen i den gule trøje. Foto: Lars Rasborg

14.06.19

HH Elite fuldender en meget stærkt trio på stregpositionen, hvor Line sammen med Märta og Ricka bliver meget spændende at følge i den kommende sæson. Line er vokset op med håndbold i Ikast/fcm håndbold, inden turen gik over TTH Holstebro og sidst til NFH Håndbold. Ligesom Line gennem ungdomsårene har repræsenteret diverse ungdomslandshold.

 

Line siger om skiftet til HH Elite “HH Elite er en klub i udvikling, og den udvikling vil jeg gerne være en del af. Jeg synes HH Elite har fået samlet et spændende hold med mange interessante spillere. Jeg håber og tror på, at jeg kan bidrage til holdet.

Jeg kender særligt træner Henrik Okkerstrøm og fysisktræner Kim Magnussen fra min tid i fcm håndbold - og ser meget frem til igen at samarbejde med dem”.

 

“Line bliver en rigtig stærk tilføjelse til holdet og en cadeau til klubben, at Line valgte netop Horsens fremfor mange andre muligheder. Trods hendes relativ unge alder, så har hun stor erfaring med ligahåndbold. Udover rigtig gode stregspils kundskaber offensivt, så er Line super dygtig til at læse spillet og skabe balance defensivt. Vi får en utrolig stærk trio på stregpositionen. Hvor hver især har nogle store kompetencer, som vi får rigtig stor glæde af, både sammen og hver for sig”.