Farvel og tak for i år - foto Arendina de Jong og Jens Erik Jessen

29.04.23

En lidt skuffende sæson går på held. Sæsonens sidste kamp spilles søndag kl. 15.00 i Forum Horsens, hvor Ringkøbing Håndbold kommer på besøg. Søndagen bliver til det helt store farvelshow for HH Elite. Træner Jan Leslie takker af, og det samme gør ni af spillerne fra førsteholdstruppen. Lidt vemodigt med så mange kendte ansigter, der siger farvel og tak, men nye ansigter venter fra starten af næste sæson, og det bliver meget spændende at følge HH Elites nye træner Claus Mogensen og det hold han, sammen med assisterende træner Ronni Boy, har sat sammen.

Det blev lørdag afgjort, at Ålborg HK vandt retten til at spille mod sidstepladsen i kvalifikationsspillet, og det bliver enten Ajax København eller Skanderborg. Københavnerne er tvunget til at sejre på Fælleden i Skanderborg, hvis de vil undgå nedrykningskampene mod Ålborg. Skanderborg kan nøjes med et enkelt point for at endeligt sikre en ny sæson på første klasse i Kvindeligaen. Det er sikkert, at Bjerringbro, der i sidste øjeblik kom fra baghjul og overhalede Ålborg, der ellers havde haft patent på førstepladsen i 1. division det meste af sæsonen, der er oprykkerholdet fra næstbedste række.

Vel mødt i Forum Horsens til sæsonens sidste kamp. Der fløjtes op kl. 15.00, men kom i god tid og selve afskeden finder sted efter kampen.