Den sidste meget svære kamp venter i grundspillet - foto Arendina de Jong og JanPalle Justesen
Når HH Elite fredag aften løber på banen i Ikast, er det en stort set umulig opgave, der venter Ronni Boy og han tropper. Ikast er i denne sæson med helt i toppen af Kvindeligaen og har kun tabt to gange til det suveræne tophold Odense og en enkelt gang til Esbjerg. Ellers har det været lutter sejre i denne sæson, og Ikast er da også kæmpefavoritter mod HH Elite.
Sidst HH Elite spillede i Kvindeligaen, blev det til et uafgjort resultat hjemme mod SønderjyskE, i en kamp der bølgede frem og tilbage. Hjemmeholdet førte med tre med fem minutter tilbage, men var heldige med at hente det ene point til sidst. Den slags slendrian duer i hvert fald ikke fredag aften i Ikast, så bliver de gulblusede sendt hjem med en ordentlig en over nakken.
Når kampen mod Ikast er overstået, venter der endnu fire kampe, hvor det ikke vil være en stor overraskelse, hvis HH Elite får point. Bjerringbro og Århus kan fint give to point, og det samme kan hjemmekampen mod Silkeborg, der sidst blev slået af HH Elite på hjemmebane. Grundspillets sidste kamp er mod Viborg på udebane, og hvis de øvrige resultater mager sig, kan det blive en kamp, hvor HH Elite skaffer sig den vigtige ottendeplads, der samtidigt giver adgang til slutspillet, hvor kampe mod landets bedste hold venter på HH Elite.
Næste hjemmekamp er 20. marts kl. 19.00 i Forum Horsens. Sæt kryds i kalenderen og giv pigerne den støtte, der skal give to point i kampen mod Bjerringbro.