Stor opbakning til HH’s comeback


Parkhallen var fyldt til bristepunktet, da HH’s 1. divisionshold gjorde comeback søndag d. 14. sept. 

Over 400 tilskuere var mødt op for at støtte det nye HH hold, som spillede deres 1. hjemmekamp i 1. division mod et solidt hold fra Bjerringbro.  Alle pladser var fyldt op, og flere og flere stole blev hentet ind til de mange tilskuere, som blev ved med at komme til.  Stemningen var høj, og HH var kampklare, men trods den store indsats fra både holdet og tilskuerne, blev det desværre til et resultat på 27-20 til Bjerringbro. “HH skal ud og hente erfaring for at styrke spillet og score flere mål. Det skal nok komme, når vi kommer lidt længere hen i sæsonen”, siger træner Lasse Andersen.

Læs hele artiklen i Horsens Folkeblad.