Søndag tager vi imod Sdr. Jyske Damer


KL. 15.00 i Forum Horsens H2 kommer Sdr. Jyske Damer forbi til en dyst om 2 point der er rigtig vigtig for begge hold.

Sdr. Jyske der har fået en lidt blandet start på turneringen med 6 sejre og 4 nederlag og hænger på lige under opryknings pladserne skal bruge begge point for at hænge på i toppen og vi HH skal bruge point for at holde holdene i bunden på afstand.

Det bliver en kamp hvor vi skal være klar i forsvaret og især på kontra skal der fart på hjem og forsvarer, her er de rigtig skarpe pigerne fra Sdr. Jyske. 
Sdr. Jyske er ligeledes det mest scorerende hold i puljen med 263 mål og et snit på 26,3 mål pr. kamp.
De fordeler deres mål mellem flere spillere og har faktisk hele 3 spillere i top 10 på top scorelisten. Camilla Nissen som er tilbage efter barsel er stadig en trussel for de fleste forsvar, både med mål og indspil, men i år er hun godt hjulpet af anden bagspiller Emma Kiellberg Jørgensen og deres stærke streg Helena Løjborg.
Omvendt har Sdr. Jyske været til at tale med i eget forsvar i flere af deres kampe, så det kræver udover et godt forsvar også at vores angrebsspil er helt på toppen og vi formår at få vores hurtige kombinationer til at flyde og ligge et godt pres, samt at træfsikkerheden er på plads.

Efter lørdagens afsluttende tidlige morgen træning har trænerteamet udtaget følgende spillere til søndagens kamp :
7. Neda Jurisic
8. Sofie Fynbo Larsen
9. Janne Brandt Andersen
10. Thilde Boesen
11. Janne Granow
14. Freja Sander
15. Pernille Lauritsen
16. Frederikke M Rasmussen (M)
18. Maria H Klausen
20. Märta Hedenquist
25. Iben Due Kristensen
28. Nanna Daugaard
29. Kathrine Daugaard 

Vi må stadig undvære Viktorija Murgovska der er hjemme og få styr på pas og opholdstilladelse, Lisa Beicker der efter kampen I Fredericia fik hjernerystelse og overstrakte et ledbånd i knæet, Laura Hjortshøj der afventer operation i hendes skulder og Regitze Madsen der med hendes brud i hånden nu er i genoptræningsfasen.

Jeg håber der kommer mange på lægterne så der bliver stemning i Forum på søndag. 
Vi er klar og spillerne og teamet glæder sig til rigtig meget til kampen, så kom og hjælp os frem mod sejren og 2 point mere til samlingen.
Vi ses, boesen