Optakt - Rødovre HK - Udebane

Søndag går turen over broen, for at møde oprykkerne fra Rødovre

Rødovre har haft en hård start på turneringen, hvor der endnu ikke er kommet point på kontoen.

Dog har oprykkerne faktisk leveret nogle rigtig flotte perioder i de foregående kampe, med meget aggressivt forsvarsspil og tempofyldt angrebsspil.

Vi tager afsted med tro på, at vi kan hive de to point med hjem til Horsens.

Det kræver en koncentreret indsats fra start til slut og vi skal igen forsøge, at mindske vores knap så gode perioder i kampene. Kan vi det og kan vi fortsat ligge et lag ekstra på over hele linjen, så bør vi kunne trække os sejrsrigt ud af søndagens kamp.