Optakt - Fredericia HK på hjemmebane

Søndag tager vi imod Fredericia i sæsonens anden hjemmekamp. Fredericia har fået 2 point ud af 4 mulige,  hjemmeholdet har ligeledes fået 2 point ud af 6 mulige, hvor det er blevet til nederlag først til skanderborg og senest Sønderjyske.

 

Holdet har her i landsholdspausen spillet træningskamp med Ringkøbing fra håndboldligaen, hvor det blev til en et-måls sejr til de gule. En sejr der blev grundlagt på stor disciplin offensivt, men især defensivt.

 

Fredericia har ligesom os selv skiftet rigtig godt ud i truppen i forhold til sidste sæson. De har udover to dygtige målmænd, fået tre rigtig gode bagspiller i Ida Lagerbon, Camilla Pytlick og Anne Berggren, som vi skal holde er vågent øje med.

 

Vi har i de første kampe haft udfordringer med lange udfald undervejs, hvor vi har tabt nogle perioder for stort. Dem skal vi forsøge at minimere mod Fredericia. Kan vi det og kan vi hæve vores effektivitet foran mål. Så bliver det en rigtig spændende kamp, hvor vi kan trække os sejrsrigt ud.

 

Vi byder alle velkommen til en forhåbentlig spændende og velspillet kamp i damernes 1 division og håber i vil hjælpe os frem til sejren.