Nederlag til TMS Ringsted

HH-TMS Ringsted !

Det blev ikke den start på vores hjemmebane som vi havde drømt om, og spillerne var kede af at skuffe de 250 fans der var mødt frem for at støtte os til sejr.
Der manglede helt den gnist og holdånd som vi så i vores første kamp i Virum. Om spillerne har været lidt nervøse op til den første kamp hjemme i vores egen hule, skal være usagt, men der skal en helt anden gejst og indstilling til fremover.
Ringsted vinder med 20-24 efter 10-14 ved pause.

Vi kommer ikke godt nok fra start i vores forsvar og Ringsted har alt for let spil i gennem midten samt deres ene fløj var rigtig god og i hopla. 
Vi får justeret lidt i forsvaret inden pausen, men vores angreb afsluttes ofte for hurtigt og vi brænder rigtig mange skud.
Forsvaret står stabilt i 2. halvleg men stadigvæk formår vi ikke at score nok mål i forhold til de mange chancer vi kommer til.
Viktorija Murgovska der bliver "Dagens HH'er" spiller med den energi der generelt manglede på holdet idag.
Der er også fine præstationer fra Maria H Klausen og Neda Jurisic for nogle rigtig gode indhop fra bænken. De viser begge energi, fart og det mod der skal til når et forsvar skal udfordres.

De 20 HH mål :
Sofie Fynbo Larsen 6 (2)
Viktorija Murgovska 4
Nanna Daugaard 3
Pernille Lauritsen 2
Maria H Klausen 1
Iben Due 1
Märta Hedenquist 1
Laura Hjortshøj 1
Janne Brandt Andersen 1

På billederne kan I se at sponsoren TRONIER NEDBRYDNING er nu kommet på vores opvarmningstrøjer og at Ginnerup Automobiler nu har 3 biler kørende i HH.
Her er lidt billeder fra dagen i Forum H2, fra MJ og JB foto.

Vi retter nu fokus på næste kamp der er mod Roskilde Håndbold på udebane, lørdag den 1. oktober.
boesen