Kanon debut i fantastiske 3 sejr på stribe

Det var M-dag i Ringsted, M for Mette og Märta.

Efter en lidt sløj og energi forladt start på kampen, kom Mette Brandt på banen til sin officielle debut i den gule trøje og var stærkt medvirkende til sammen med stregen, Märta Hedenquist, at vi kunne gå til pause kun nede med 2 mål og stillingen 15-13. 
I pausen var Cheftræner Henrik Okkerstrøm oppe og markere over for de etablerede spillere, som ikke havde præsteret i 1. halvleg.
Det hjalp gevaldigt på spillerne og der var en helt anden indstilling og energi da de gik på banen med efter pausen.
Sofie Fynbo Larsen kom et gear op og fik indstillet skudarmen igen og vores keeper Frederikke Rasmussen havde også taget kritikken fra cheftræneren til sig og med 12 redninger efter pausen gjorde hun det også svært for Ringsteds skytter, men især debutanten Mette Brandt overstrålede alle andre og med en fantastisk ro og eminent overblik serverede hun den ene sukker bold efter den anden til sine medspillere, hvilket især dagens topscorer Märta Hedenquist nød godt af og nettede hele 9 gange.
Det er fantastisk at Mette der kun er U18 spiller endnu kunne vise dette niveau, i en så svær udekamp og med helt nye medspillere. 
Udover de mange assist smed Mette også selv bolden i kassen 3 gange og hun bliver virkelig spændende at følge fremover. 
Märta Hedenquist var udover de mange mål også fantastisk i vores forsvar, hvor også Thilde Boesen fik blokeret og fightet, så det tog modet fra Ringsted spillerne, og de to fik skabt noget energi som spredte sig til hele holdet som kæmpede med alt hvad de havde i sig, og trods dobbelt udvisninger og rødt kort efter 3 udvisninger til Märta Hedenquist i den afsluttende fase tog vi sejren med cifrene 25-27.
I den hektiske afslutning var det også rart at se Janne Brandt Andersen vise hendes rutine og vælge de rigtige afslutninger.

 

Vores 27 mål blev sat ind af :
Märta Hedenquist 9
Sofie Fynbo Larsen 5
Pernille Lauritsen 5 (2)
Janne Brandt Andersen 3
Mette Brandt Nielsen 3
Viktorija Murgovska 2

Hele holdet skal have ros for den indsats de ydede i 2. halvleg og den anden debutant Cecilie Bekker fik også en fin debut for de gule.
Tillykke til både Mette Brandt og Cecilie Bekker, vi glæder os til at se mere med jer på banen.

Næste kamp er på søndag den 22. januar, hjemme i Forum Horsens H2 kl. 15.00, hvor vi tager imod et andet tophold, Roskilde Håndbold.
boesen