Kampreferat - Bjerringbro FH - Udebane

Fredagens åbningskamp i 1 Div blev en sejr over Bjerringbro, i en fint besøgt kulisse.

Stor ros til de mange fremmødte. Kampen var generelt af en meget svingende kvalitet.

Vi spiller en fornuftig første halvleg, men vores udnyttelsesprocent offensivt var noget i underkanten og til tider faldt vi lidt hen defensivt.

Efter en god pause, hvor vi fik talt tingene igennem, var det et andet og mere effektiv HH hold der kom på banen.
Efter 45min. var føring på 9 mål og kampen var afgjort.
Vi sjusker lidt her og der og i kampens slutning og Bjerringbro kommer lidt tættere på.
Dog uden at sejren på noget tidspunkt var i farer.
Ros til Bjerringbro for, at de i flere perioder, får flyttet kampens forløb over på deres præmisser og får trukket al tempo ud af kampen.
Ros skal der også lyde til vores egne tøser for en overordnet flot indsats.
Her må vi dog fremhæve målvogter Stephanie Rasmussen der i fravær af sin sædvanlige kollega i målet Frederikke Rasmussen, var alene på skansen og stod en fremragende kamp med en redningsprocent på 55% 2 point og videre.

 

Næste kamp hjemme i Forum Horsens mod Skanderborg søndag den 17. kl. 15:00