HH og HH Elite forstærker organisationen

Horsens Håndboldklub og HH-elite har hen over julen forstærket sig organisatorisk på det sportslige område og byder velkommen hjem til Jan Laugesen.

1. div. teamet er stolte af at kunne hente ægte HH blod hjem til klubben med tilknytningen af Jan Laugesen. Jan er en kæmpe kapacitet at kunne tilknytte til 1 div. holdet. Han bringer værdifulde erfaringer med hjem fra  mange år i den danske håndbold elite. Jan skal være sparingspartner eller mentor for cheftræner Lasse Andersen og Assistenttræner Martin Lellek samt guide og hjælpe spillertruppen gennem deltagelse i træning og kamp til at kunne præstere på højere niveau. 
Jan vil i hans arbejde i klubben både arbejde med henblik på den korte bane, at bevare pladsen i 1. Division, men i en kombination så det også hænger sammen med vores mål og visioner på den lange bane. Jans store passion for håndbold generelt og især det at være med til at udvikle, lære og støtte spillerene til at blive dygtige håndboldspillere kombineret med se det vokse til et teamwork der også fungerer som et hold er der hvor vi håber Jan virkelig kan sætte sit aftryk på 1. div. holdet og i klubben generelt. Jan er gået i gang på træningsbanen og vil være med omkring holdet allerede på fredag når det går løs i Forum Horsens mod Hadsten Sportsklub.