HH knækkede efter 45 min.


I de første 45 min. var HH bedst i Kampen mod favoritterne fra Sdr. Jyske og formåede at holde Sdr. Jyske bag sig med 2 -4 mål det meste af tiden, men derefter var det som om kræfterne slap op, og Sdr. Jyske profilen Camilla Nissen kom pludselig ind i kampen og gjorde stort set hvad der passede hende, og deres anden profil Emma Kiellberg omsatte sikkert de mange straffekast som Sdr. Jyske lidt let blev tilkendt, og i samme periode valgte Sdr. Jyske at mands opdække den stærkt spillende HH'er Sofie Fynbo Larsen, og oven i det blev det også til et rødt kort til vores streg spiller Märta Hedenquist, hvilket ændrede billedet helt.

Med en føring på 22-18 vinder Sdr. Jyske de sidste 15 min. med 5-13 og dermed ender kampen 27-31.

Ærgerligt vi ikke formår at holde vores høje niveau i alle 60 min., hvor især Sofie Fynbo Larsen med 8 mål var på toppen og Dagens HH'erJanne Brandt Andersen tog ansvar og sled og slæbte både på høre back og højre fløj positionerne.
Vores keeper Janne Granow kom også ind midtvejs i kampen og havde nogle flotte redninger og kom endda også på måltavlen.

De 27 mål blev sat ind af :
Sofie Fynbo Larsen 8
Pernille Lauritsen 5 (2)
Janne Brandt Andersen 4 
Iben Due Kristensen 2
Maria H Klausen 2
Märta Hedenquist 2
Kathrine Daugaard 2
Nanna Daugaard 1
Janne Granow 1

Vores træner duo var halveret til opgøret mod Sdr. Jyske, Henrik Okkerstrøm var på opgave med Oure Idrætsefterskole, så Lauge kæmpede selv en brav kamp fra bænken af, men Henrik er allerede tilbage igen ved den kommende uges træning.

Traditionen tro var der gang i de sdr. jyske supportere der kampen igennem var garant for "larm" og opbakning til deres hold, end da så meget at dommerne havde svært ved at høre musikken fra DJ i begge ender af banen, men også en gruppe HH fans formåede at skabe stemning med deres medbragte "instrumenter".

Nu venter der 2 svære og særdeles vigtige kampe inden juleferien mod to modstandere der er direkte konkurenter midt i tabellen.
Næste lørdag er det ude mod EH Aalborg og den 18. dec. gælder det kampen hjemme i Forum Horsens H2 mod Vendsyssel der nu har spillet sig ind i kampen igen med 4 sejre på stribe.
Målet er helt sikkert 4 point i de to kampe, hvilket kan give lidt ro på julen over.
boesen