Gul fest i Forum Horsens kom ikke med på banen

 

Der var god stemning, og rigtig mange festdeltagere til fredagens GULE FEST i Forum Horsens med levende musik, vinsmagning, spisning og meget mere, men festen forsatte ikke inde på banen hvor HH ikke kunne forsætte deres flotte takter fra den sidste lange periode men måtte se sig besejret af naboerne fra Fredericia HK med 23-25 efter 12-12 ved pausen.

HH fik en rigtig dårlig start på kampen og efter de første 20 min. var HH nede med 5-10, men med fight, god moral og en stærk tro på egne evner kom HH igen inden pausen og vandt de sidste 10 min. med 7-2 og dermed var der rimelig ro på i pausen med stillingen 12-12.
Efter pausen forsatte HH de gode takter og var efter 5 min. i front med 16-13 og på lægterne øjnede man chancen for sejr, da spillerne flere gange efter julepausen har vist høj klasse, bevaret roen og spillet deres eget spil når og stille ædt sig ind på modstanderen og gået forbi dem efter at have været meget bag ud.
Men Fredericia ville det anderledes og blev ved med at hænge på, så HH ikke kunne trække fra med mere end et eller to mål.
Der kom igen håb hos de gule fans da HH med 10 min. igen øgede deres føring til 3 mål og stillingen 22-19, men så viste Fredericia at de ville vinde, både i attituder og indstilling, hvilket blev den store forskel på de to hold i afslutningsfasen.
I den hektiske afslutning var dommerparret også på bagkant af rigtig mange situationer og de fik der med på en lidt uheldig måde, indflydelse på flere afgørende situationer.
Det er ærgerligt når det sker, at det får direkte indflydelse på håndboldkampes resultat, og i går havde dommerne ellers dømt en god kamp i de første 50 min., men de gule spillere skulle selvfølgelig selv have afgjort kampen, så der var flere om at slutte kampen og festen i Forum skidt af.
Med kun 2 scoringer i de sidste 10 min. kunne vi ikke holde Fredericia fra sejren og det ender med et nederlag på 23-25.

Ros til gæsterne fra Fredericia der kom til Horsens med en kamp i benene fra onsdag, og hvor de i sidste sekund tabte til Hadsten SK med et sølle mål. At de skulle have tunge ben og være trætte kunne man ikke se på dem i slutfasen, hvor de virkelig viste noget af den vilje der skal til for at sejre i de ofte tætte kampe der er i dette års 1. div.
Fredericia var godt sat op af den tidligere HH’er Camilla Madsen, en træfsikker fløjspiller, Mette Lassen og en godt spillende Anne Brinch-Nielsen, der blev dagens spiller på Fredericia holdet.

Hos de gule viste dagens HH’er Mette Brandt i perioder flot spil, men leverede også en god fight. 
Vores keeper Frederikke M Rasmussen der fik den interne fidus af holdkammeraterne, var hende der i holdets svære perioder holdt de gule inde i kampen med flere flotte redninger.
Men ellers var der flere af holdets normale profiler der havde svært ved at ramme deres ellers høje niveau, men sådan er det ind imellem med unge spillere.
Pernille Lauritsen spillede også igen en god kamp og blev dagens topscore med 7 mål, heraf 3 sikkert sat ind på straffekast og Kathrine Daugaard var også bedre spillende i dag, så længe kræfterne rakte.
Måske har der også været en effekt rent mentalt efter mange kampe som rene finaler, hvor det gjaldt liv og død for at overleve i 1. div. og hvor der virkelig i flere kampe er trukket hårde veksler på flere spillere og hvor de alligevel har præsteret det nødvendige og hvor holdet nok har skrabet point nok sammen til HH også næste sæson er art finde i 1. div.

De 23 HH mål blev sat ind af :
Pernille Lauritsen 7 (3)
Mette Brandt Nielsen 5
Janne Brandt Andersen 3
Märta Hedenquist 3
Kathrine Daugaard 2
Viktorija Murgowska 1
Cecilie Bekker 1
Sofie Fynbo Larsen 1

Næste weekend er der pause i rækken inden de sidste 3 kampe hvor det for flere hold bliver nogle nervepirrende uger som afgør deres skæbne til den kommende sæson.
HH tager den 25. marts en tur ned til Sdr. Jyske Damer der har meget at spille for, da de med sejr over HH ligger godt til i kampen om at skulle spille om at rykke op i ligaen.
Derefter har HH sæsonens sidste hjemmekamp mod EH Aalborg der endnu ikke er fri af nedryknings dramaet hvilket også gælder sæsonens sidste modstander Vendsyssel Håndbold, som HH møder på udebane.
Forsat god weekend og mange tak til de næsten 400 tilskuere der havde valgt at bruge deres fredag aften ved De Gules fest i Forum Horsens.
boesen