Første sejr i hus


Endelig tog de gule piger fra HH deres første sejr i 1. division. Helt kanon indsats og fight og en sejr på 20 - 18 over Tarm-Foersum, som vi dermed også passerede i tabellen.

Igen må vi sige der var en fantastisk opbakning hvor over 250 tilskuere bakkede pigerne op, godt akkompagneret af de trofaste HH supportere. Tak til jer alle for støtten til pigerne.

Publikum valgte, via SMS afstemning, Sofie Fynbo til "Dagens Bedste HH'er". 

Sejren skal nydes idag men snart er det fredag og en ny kamp i Skanderborg venter i Morten Børuphallen kl. 19.30, hvor vi håber mange af jer kommer og bakker pigerne op igen.