De gule vandt igen igen

På en imponerende 1. halvleg blev grunden til en sikker sejr over Bjerringbro FH lagt.
Vi holder pause ved stillingen 17-9 i en halvleg hvor både forsvaret og angrebet til punkt og prikke fulgte trænernes anvisninger, så alt gik op i en højere enhed.
2. halvleg ender 12-12 hvor Bjerringbro går mere frem i deres forsvar og udfordre os, men selv om Bjerringbro kommer tættere på os rider vi stormen af og ender med en komfortabel sejr på 29-21.
Flere spillere markerer sig på højt niveau og især vores keeper Frederikke M Rasmussen der blev Dagens HH'er står en stor kamp og tilmed blander hun sig i kampen om at blive dagens topscore ved at sætte 4 mål i kassen.
En af vores unge spillere Pernille Lauritsen som spillerne selv kårrede med dagens fidus, er virkelig kommet op i niveau igennem de seneste kampe. Pernille spiller en stor kamp og bliver topscore med 6 mål, hvilket bringer hende op på 40 mål i de første 9 kampe.
Vores højre side var stærk i går, hvor Janne Brandt Andersen også sled og slæbte kampen igennem.
I 2. halvleg hvor Bjerringbro presser os, tager Viktorija sagen i egen hånd, hvor hun med rappe fødder tør udfordre mand mod mand og hende kunne de blå fra Bjerringbro ikke følge med.
Resten af holdet både dem på og udenfor banen skal også have ros for en fantastisk holdindsats.

Vores 29 mål blev scoret af :
Pernille Lauritsen 6
Frederikke M Rasmussen 4
Sofie Fynbo Larsen 4
Viktorija Murgovska 4
Janne Brandt Andersen 3
Märta Hedenquist 3
Iben Due Kristensen 2
Maria H Klausen 1
Nanna Daugaard 1
Kathrine Daugaard 1

Der var comeback til Kathrine Daugaard der igen er klar til elite håndbold. Kathrine skal lige i topform igen og hun er som flere af vores øvrige spillere lidt plaget af mindre skader.
Kathrines beslutning kommer på et godt tidspunkt da unge Laura Hjortshøj der har døjet med en skulderskade i gennem det seneste år, nu er definitivt ude resten af sæsonen og afventer nu en operation i skulderen.
Tak til alle for den gode opbakning der er på vores hjemmebane i H2.

Næste uge gælder det naboerne mod syd, Fredericia HK, og vi må se om vi kan drille dem, trods deres gode spil pt. der placerer dem helt oppe i toppen af rækken med 12 point.
boesen